Bandet

Mads Hansens Kapel er et ungt og kreativt pust over det danske musikmiljø. Bandets medlemmer har rødder i vidt forskellige genrer, men finder sammen om en fælles kærlighed til den danske traditionsmusik og fornyelsen af den.

Kapellet har siden deres dannelse i 2015 spillet et væld af koncerter – i udlandet såvel som herhjemme. Fra traditionelle baller for folkedansere til gadefesten Distortion for festglade unge københavnere. Deres lyd er drevet af energi, frækhed og en veludviklet humoristisk fingerspitzgefühl. Kapellet er noget, man skal opleve for at forstå.